JULIUS BEDSTE DANSKER I BELGIEN

Den unge coloQuick-rytter Julius Johansen gav allerede i Post Nord Danmark Rundt et signal om, at formen var på vej i den rigtige retning, og i lørdagens UCI-løb, Omloop Mandel-Leie-Schelde, i Belgien fik man et nyt bevis, da Julius Johansen blev bedste dansker.
Han kom med hovedfeltet hjem og sluttede på en 16.-plads i samme tid som vinderen Niccolo Bonifazio fra Italien. Der sad 42 ryttere i hovedfeltet, hvor en anden coloQuick-rytter Steffen Munk Christiansen sluttede som nummer 36.
Frederik Rodenberg tabte 1,53 min. Og sluttede som nummer 100, mens Daniel Lyhne havde et tidstab på 7.07 min og var i den bageste del af feltet.
Alexander Salby og Aksel Bech Slot-Hansen opgav begge, og må formodes at have gode kræfter til søndagens anden belgiske opgave, Grote Prijs Jef Scherens.