JM-SØLV TIL AKSEL BECH SKOT-HANSEN

Det blev lørdag til en sølvmedalje til coloQuicks enlige deltager ved JM i enkeltstart, Aksel Bech Skot-Hansen.

På en rute i udkanten af Holstebro sluttede Aksel ganske vist på en fjerdeplads, men da to af rytterne foran ham repræsenterede BHS Almegaard Bornholm talte de ikke med i kampen om JM-medaljer.

Jysk mester og vinder af enkeltstarten blev Frederik Muff fra Team Aura Energi i tiden 32.22.50, mens de to bornholmske deltagere, Mathias Bregnhøj og Mads Rahbek kørte på henholdsvis 32.53.30 og 32.55.84. På fjerdepladsen, men reelt sølvvinder brugte Aksle Bech Skot-Hansen 33,06.19, mens den sidste medaljetager August Mors Poulsen fra Team Aura Energi brugte næsten et minut.