MALTE HELLERUP PÅ PODIETTO GANGE EFTER SIDSTE ETAPE


Team ColoQuicks unge Malte Hellerup (21 år) har været i forrygende form i foråret og det understregede han i Pinse-Cuppen, hvor han efter tredje og sidste etape, der blev kørt nordøst for Randers, måtte på podiet to gange.

Først for at blive hyldet for sin tredjeplads på etapen, og kort efter for at være samlet vinder af løbsseriens ungdomstrøje. En trøje som efter alle tre etaper har siddet på en rytter fra Skive-holdet, henholdsvis Malte Hellerup og Conrad Haugsted.

– Jeg er mega-stolt på holdet, men ikke mindst på drengenes vegne efter tre flotte løb med en sejr, en tredjeplads og vinder af ungdomstrøjen som resultat, siger sportsdirektør Changiz Changizi.

– Vi stiller op med et af løbets mindste hold med blot tre mand, og allerede på første etape blev vi reduceret til to mand, da Magnus Lorents udgik. Vores flotte præstation skal ses i relation til at et af de andre kontinentalhold, BHS Bornholm, stillede med over 10 ryttere, siger han.

Changiz Changizi fortæller om tredje etape, at allerede på den anden af løbets 12 omgange stak fire mand afsted, men kort efter kørte Malgte Hellerup, og senere få andre op til den forreste gruppe.

– Her sad de nu 10-12 mand, som kørte flot rundt og hurtigt fik øget afstanden til feltet. Her sad Conrad Haugsted som aftalt tæt på løbsseriens to førende ryttere, Niklas Larsen og Lasse Norman Leth for at forsøge at holde den tredjeplads han havde i den samlede stilling før sidste etape.

På en rute med meget vind blev Conrad desværre på en af de sidste omgange i sidevind påkørt af en anden ryttere, og endte i grøften.

– Conrad kom hurtigt op igen, men havde slået ryggen – ikke alvorligt, men dog så meget at det ikke havde noget formål at fortsætte, siger Changiz Changizi.

Den sidste etape blev vundet af Emil Schandoff Winther foran sin holdkammerat fra BHS Bornholm, Marcus Sander og med Malte Hellerup på tredjepladsen.

Samlet vinder efter de tre løb i løbsserien, Campione Cup, blev Niklas Larsen, der også kører for holdet fra Bornholm foran Lasse Norman Leth. I den samlede resultat sluttede Malte Hellerup på en flot sjetteplads.

Skriv et svar