coloQuick suveræn på hjemmebane

Da UCI-løbet Rent Liv Løbet for en uge siden blev afviklet i Skive var det lokale kontinental-team coloQuick suveræn med en dobbeltsejr i et stort internationalt felt, og da den lokale cykelklub, Skive Cykle Klub, lørdag afviklede deres årlige landevejsløb, Agri Top-løbet, var det igen med coloQuick i en aldeles dominerende rolle.

Med en suveræn sejr til Casper Folsach, en tredjeplads til Niklas Larsen og yderligere tre ryttere i Top-10 stod der skrevet coloQuick med store bogstaver over det lokale cykelløb.

“- Allerede efter 10 kilometer af det 130 kilometer lange løb splittede coloQuick feltet ad, og af de 10 mand, der slap af sted, var hele holdet på seks mand fra coloQuick,” fortæller sportsdirektør Tonny Breiner. 

“- Herefter bestemte de alt i løbet, og selvom Rasmus Lund måtte udgå med en defekt, og Alexander Salby faldt tilbage til feltet – også efter en defekt – var der klart at sejren ville gå til coloQuick,” siger Tonny Breiner.

Med 20 kilometer tilbage kørte Casper Folsach solo, og kom i mål godt et minut foran den nærmeste forfølger, Andreas Brandt Aidel fra Team Kvickly Odder, mens Niklas Larsen sørgede for end nu en podieplads til coloQuick.

“- Han kører jo nærmest umenneskelig stærkt og der var intet at gøre,” sagde Odder-rytteren Andreas Brandt Aidel efter løbet om Casper Folsach. 

coloQuick fik yderligere tre ryttere med i Top-10, Christian Moberg, der blev nummer 6, Mathias Krigbaum blev nummer 7 og Alexander Salby nummer 10.

“- Selvom modstanden ikke var den allerstørste, kørte vi som et hold, og vi kan kun være tilfreds med indsatsen,” siger Tonny Breiner.