COLOQUICK SNUPPEDE BEGGE BAKKETRØJER

Randers Bike Week:

Team coloQuick spillede en knap så dominerende rolle, da det andet felt – de ulige numre – kørte 4. etape ved Randers Bike Week. Alexander Salby sikrede sig en femteplads og det kunne i det samlede resultat veksles til en sjetteplads i gruppen, mens Anthon Charmig hos de lige numre samlet sikre sig en podieplads som nummer tre.

Til gengæld havde coloQuick stor succes, da det gjaldt bakketrøjerne. I begge felter var det en coloQuick-rytter, der kunne iklæde sig trøjen. Hos de lige numre var det Andreas Brandt Aidel, der var bedst på bakkerne, mens Sebastian Kolze Changizi snuppede bakketrøjen hos de knap 50 ryttere i kategorien ulige numre.

– Jeg er virkelig godt tilfreds med resultaterne i Randers Bike Week, siger ledende sportsdirektør Brian ”Hellerup” Petersen.

– Vi har taget de fire etaper som enkelte løb, og afprøvet vores taktiske udlæg, og her synes jeg vi står godt rustet.