Kontrakt med coloQuick gør Magnus Lorents stolt og ydmyg

Den unge silkeborgenser Magnus Lorents Høgsted Nielsen har i sit første år som seniorrytter gjort en så fint indtryk på den sportslige ledelse hos kontinentalholdet coloQuick, at det Skive-baserede talentudviklingshold har tilbudt det kun 18-årige talent en kontrakt. Dermed kommer Magnus Lorents til at indgå i den efterhånden store gruppe af talenter, der skal udgøre Skive-holdets trup i både danske og internationale U23-løb i den kommende sæson.

FOTO: Klaus Hestkjær Carstensen / @hestkjaer

”Jeg er både stolt og ydmyg over, at coloQuick mener at mine evner som cykelrytter er så store, at jeg har kvalificeret mig til en kontrakt med det cykelhold, der i mine øjne er det absolut bedste op dansk jord.”

Sådan lyder det fra den kun 18-årige Magnus Lorents, der går i 3. g på handelsgymnasiet i hjembyen Silkeborg.

”Både når der er tale om resultater og talentudvikling er coloQuick helt i top, og holdet har samtidig et fantastisk ry i cykelkredse for sin holdånd og professionalisme. Derfor var det også helt fantastisk for mig, at coloQuick har ment, at jeg har kvalificeret mig til at køre for holdet. Vil jeg op på øverste hylde er coloQuick det sted, hvor jeg finder de største muligheder, ” siger Magnus Lorents og nævner nogle af de store navne, der er sendt videre til World Touren fra Skive.

-”At jeg også bliver tilbudt de muligheder er netop det der gør mig så stolt og ydmyg, og derfor er jeg klar til at hjælpe og styrke holdet i bestræbelserne på, at vinde så mange cykelløb som muligt. Jeg ved at coloQuick går meget op i holdånd og samarbejde i løbene, og her kan de 100 procent regne med mig. Jeg anser mig selv som en virkelig holdspiller, og ofrer gerne mine egne ambitioner, hvis der i et løb sidder en holdkammerat med bedre ben og større chancher for sejr end mig, ”lyder det beskedent fra gymnasieeleven fra Silkeborg

Magnus Lorents har været cykelrytter i halvdelen af sit 18-årige liv.

”Min onkel og min farfar var cykelryttere på et mere beskedent plan, og derfor var det også naturligt, at jeg også skulle prøve mine evner som cykelrytter. Allerede som niårig blev jeg meldt ind i cykelklubben i Silkeborg, men jeg var dengang ikke speciel stor af min alder, så jeg havde det svært i løbene. Men efterhånden som jeg voksede og fik mere muskelmasse, begyndte det at gå bedre, selvom jeg aldrig blev den store ”stjerne” som ungdomsrytter.”

Magnus erkender, at der er lang vej endnu inden han kan blive professionel og leve af at cykle.

”Men jeg er overbevist om, at coloQuick kan hjælpe med at få forløst det potentiale, som jeg håber at være i besiddelse af. coloQuick er i den forbindelse et perfekt sted, og en stor katalysator på vejen mod en professionel tilværelse. Jeg glæder mig til at spejle mig i de mange store navne, der er på holdet, for det er virkelig et godt selskab jeg er kommet i,” siger Magnus Lorents, der som ryttertype betegner sig selv som en allround-rytter.

”Jeg er ikke en decideret sprinter, men til gengæld har jeg ikke spor imod, hvis det går lidt opad, bare bakkerne ikke er alt for stejle,” slutter han.

Christian Moberg, sportschef hos coloQuick, siger om holdets seneste nyerhvervelse, at Magnus Lorents måske for nogen er en ukendt rytter, men han har haft en yderst sublimt første år som senior.

” Vi har set en masse gode ting fra Magnus i de danske løb. Vi har kigget meget efter hvem der passer ind på holdet og hvem vi tror kan have det der skal til for at udvikle sig under

vores vinger. Nu skal Magnus ud at lære det international felt at kende og vise sit værd i de danske A-løb,” lyder det fra Christian Moberg.

Skriv et svar